Tandpleje for unge – få en god start!
Godt nyt til unge og studerende
Er du lige flyttet hjemmefra? Eller har du boet for dig selv nogle år uden at komme regelmæssigt til tandlægen? Så har vi en god nyhed: Det er ikke så dyrt, som du tror, og med et regelmæssigt eftersyn kan du lægge grunden til god tandsundhed – ikke alene i dine unge år, men resten af livet. Kontakt os, og hør mere.
Det er dejligt at komme videre med sine planer, stå på egne ben og have ansvar for sit eget liv. En del af det ansvar består i at passe godt på de unge tænder, og det kræver heldigvis sjældent mere end et regelmæssigt tandeftersyn.
- Brug din tandlæge som sundhedsrådgiver og partner
- Book et regelmæssigt tjek og kom problemer i forkøbet
- Spørg os, brug vores viden og få sunde tandvaner
Det er billigere at forebygge end at helbrede! Start lige nu med de sunde tandvaner, book et eftersyn og sørg for at bevare et godt smil længst muligt.
Ung klinik – helt opdateret med den nyeste teknologi
Hos os oplever du en tandklinik med et modent og dynamisk team med mange års erfaring. Vi vil hjælpe dig med at passe på dine tænder resten af livet. Her på klinikken har vi mange unge patienter, så vi er bekendt med de udfordringer et ungt tandsæt kan have og kan derfor give en optimal vejledning. Du er altid velkommen til at medbringe høretelefoner, så du kan høre din yndlingsmusik.
Kort ventetid
Du kan som regel komme hurtigt til tandlægen hos os, så du ikke skal vente og bekymre dig unødigt. Vi passer altid på at have ”luft i kalenderen” – så er der tid nok til de enkelte behandlinger, så der altid er ro på. Og så har vi altid tid til at tage akutte patienter ind.
Den korte ventetid er en fordel, hvis du pludseligt får behov for tandlægehjælp, og det afhjælper også tandlægeskræk, at du ikke skal vente i mange uger på at komme til.
Book gerne en tid til konsultation med det samme.
Husk også, at du altid kan ringe til os. Hvis dit behov er akut, og du ikke kan finde en tid on-line, der passer dig, så ring endelig til os eller send os en e-mail, så finder vi en tid.
Moderne teknologi og opdateret faglighed
Hos os oplever du en moderne og top-udstyret tandlægeklinik med et dygtigt og dedikeret personale. Vores tandlæger, tandplejere og klinikassistenter bliver løbende efteruddannet inden for den nyeste faglige viden. Vores udstyr er baseret på de nyeste digitale teknologier.
Vi er generalister med en meget bred faglig viden, og ved særligt komplicerede behandlinger, samarbejder vi tæt med førende eksperter inden for de forskellige fagområder. Alt sammen, så vi kan gennemføre alle typer behandlinger optimalt med det bedst mulige resultat – og med et minimum af ubehag og smerte for dig.
Vi har erfaring med alle typer behandlinger, og alligevel bliver det aldrig rutine, fordi alle vores behandlinger bliver tilpasset den enkelte patient. Du får den omsorg, som netop du har det bedst med.
Attraktive priser
Mange behandlinger bliver centralt prissat af overenskomsten. Alligevel kan vi tilbyde attraktive priser på en række områder som fx plastfyldninger og kroner, da vi er en lille klinik uden stor administration og med en billig husleje og desuden ordner hele sagsgangen 100 % digitalt.