Ældretandpleje – et af vores fokusområder
Nem adgang, nænsom tandbehandling
Vi byder ældre hjerteligt velkommen i vores tandlægeklinik, hvor vi har indrettet os på patienter, der er oppe i årene. Dels holder vi os opdateret inden for ældretandpleje, og dels ligger vi ideelt i Gentofte med lette adgangsforhold med bus eller Flextrafik. Book tid til eftersyn, og lær os at kende.
På Kildegårds Plads ligger klinikken, der er nem at komme til. Vi har busser til døren og masser af gratis p-pladser, så vores patienter ikke skal gå så langt. Klinikken ligger endda i stueetagen, så man kan komme til tandlæge uden trapper og elevator. Der er en rampe til patienter med rollator.
God tilgængelighed:
- Bus 150S, 166, 169, 179, 184 og 192 lige til døren
- Kører du ad Lyngbyvejen? Tag afkørsel 3, Kildegårdsvej – så ligger vi lige dér!
- Nem adgang med taxaer og Flextrafik
Inde i klinikken er der kort afstand fra reception til behandlingsrum. Og undervejs i behandlingsforløbet er vi omhyggelige med at forklare forløbet for dig og for dine eventuelle pårørende eller sundhedspersonale, som er med.
Alle tandbehandlinger
På Kildegårds Plads holder vi os både fagligt og teknisk fuldt opdaterede, og vi dækker hele spektret af ydelser, blandt andet:
- Tandeftersyn/tandrens
- Broer, kroner og implantater
- Kosmetiske behandlinger
- Plastfyldninger og meget mere
Læs mere om vore behandlinger her
Kort ventetid
Du kan som regel komme hurtigt til tandlægen hos os, så du ikke skal vente og bekymre dig unødigt. Vi passer altid på at have ”luft i kalenderen” – så er der tid nok til de enkelte behandlinger, så der altid er ro på. Og så har vi altid tid til at tage akutte patienter ind.
Den korte ventetid er en fordel, hvis du pludseligt får behov for tandlægehjælp, og det afhjælper også tandlægeskræk, at du ikke skal vente i mange uger på at komme til.
Book gerne en tid til konsultation med det samme.
Husk også, at du altid kan ringe til os. Hvis dit behov er akut, og du ikke kan finde en tid on-line, der passer dig, så ring endelig til os eller send os en e-mail, så finder vi en tid.
Moderne teknologi og opdateret faglighed
Hos os oplever du en moderne og top-udstyret tandlægeklinik med et dygtigt og dedikeret personale. Vores tandlæger, tandplejere og klinikassistenter bliver løbende efteruddannet inden for den nyeste faglige viden. Vores udstyr er baseret på de nyeste digitale teknologier.
Vi er generalister med en meget bred faglig viden, og ved særligt komplicerede behandlinger, samarbejder vi tæt med førende eksperter inden for de forskellige fagområder. Alt sammen, så vi kan gennemføre alle typer behandlinger optimalt med det bedst mulige resultat – og med et minimum af ubehag og smerte for dig.
Vi har erfaring med alle typer behandlinger, og alligevel bliver det aldrig rutine, fordi alle vores behandlinger bliver tilpasset den enkelte patient. Du får den omsorg, som netop du har det bedst med.
Attraktive priser
Mange behandlinger bliver centralt prissat af overenskomsten. Alligevel kan vi tilbyde attraktive priser på en række områder som fx plastfyldninger og kroner, da vi er en lille klinik uden stor administration og med en billig husleje og desuden ordner hele sagsgangen 100 % digitalt.